Perfekt søndags (Diæt) morgen brunch
Perfekt morgenmad – og serveret sådan her er den både lækker for øjet og for smagsløgene – og til gæstebrunch bordet. Sukkerfri sirup køber jeg lige HER! Den smager FULDSTÆNDIG som almindelig sirup, og ikke så kemisk som mange andre ZERO varianter har det med at smage.
Med 150 kcal. er det også perfekt til mellemmåltid – eller som aftenssnack.
En anden genial snack / morgemad – eller tilbehør til madpakken er ægge muffins med kalkun bacon. Jeg tager (til 8 stk) 6 æg – og 4 hvider. Lidt skummet/mini mælk, chili, salt, peber, og evt. lidt purløg – det hele blandes sammen. Hvis du har en muffin / cupcake form er det helt klart det bedste, alternativt små ovnfaste skåle. Kalkun bacon ligges rundt i kanten på hver enkelt form – og æggeblandingen hældes oveni. – Bages i ovnen i 15 min — og vupti, lækre sunde ægge muffins.
Er man til pandekager eller vafler kan disse også laves både sunde, diætvenlige og med protein.
Min opskrift, som er den jeg er mest vild med er som følger: (ca. 6-8 små pandekager)
3 æg – 3 æggehvider – 2 scoop protein pulver (jeg bruger enten vanilie eller chokolade – købt lige her) – 1 dl. havregryn, 2 spsk. skyr, lidt sukrin, og evt. lidt frisk vanilie. Hvis jeg laver vafler putter jeg en lille bittesmule bagepulver i (for at få dem luftige)
Det hele piskes sammen – og bages i vaffeljern eller på pande (jeg steger i kokosolie uden smag) Hertil får jeg ofte skyr og bær.
Ingen kommentarer endnu