Velkommen til min blog om Fitness, sundhed og hverdag.

Mette Edlund – Hvem er jeg?

34 år – DBFF atlet, fitnessinstruktør, underviser, foredragsholder og personlig træner.

 Jeg har altid været aktiv og har dyrket gymnastik på konkurrenceplan i mange år. Siden er interessen for styrke træning og fitness kommet til. Ligeledes er jeg holdinstruktør og uddannet fitnessinstruktør. Min daglige gang har jeg i Fresh Fitness i Århus, hvor jeg underviser i crosstraining, funktionel, tabata – laver programmer og personlig træning.

 Jeg tror på, at resultaterne kommer til den, der kæmper for det. Hårdt arbejde og dedikation er vejen frem. Der findes ingen nem måde at blive fit, slank eller stærk på – men der findes et hav af muligheder for at optimere din træning og dermed dine resultater.

 Jeg er mor til 3 frække unger – og kæreste med den dejligste mand i verden. Jeg ved, hvor svært det kan være at få træningen passet ind i en travl hverdag – især med børn, et fuldtidsarbejde eller et krævende studie. Jeg vil kunne hjælpe dig med at få netop dette til at fungere.

Her på bloggen kommer jeg til at skrive om alt der har med træning, sund kost, min vej til scenen (igen) – og det at være aktiv atlet OG mor til 3 …

1010254_10151992417309768_1411168285_n