Når man er træt men søvn ikke hjælper

Camping Ferie – som anti campist!

For 3. år i træk har vi netop afsluttet 2 ugers ferie i Italien. Jeg er på INGEN måder camping typen – dvs. telt, fællesbad, kolde toiletbygninger og mad over blus er SÅ langt fra hvad jeg forbinder med ferie. Jeg vil have afslapning, bløde senge, god mad, udsigt og ordenlige boligforhold når jeg holder ferie.

Netop derfor var det også MEGET grænseoverskridende for mig da vi for første gang, for 3. år siden, satte os i bilen og vendte snuden mod en campingplads i Italien. Jeg har selv været på camping kør-selv ferier som barn og mindes disse ferier som noget at det skønneste og de bedste familieferier. Jeg vil rigtig gerne give mine egne børn nogle gode sommerferie minder.

Når man er 2 voksne og 3 børn (faktisk 3 voksne når man har en teenager) er det pænt dyrt at flyve på ferie når man gerne vil afsted i de samme uger som alle andre med ferie i dk. Derfor kan det langt bedre betale sig for os at smide alle mand i bilen og køre på ferie.

Tilbage til campingferien for 3 år siden. Den endte med at blive så fantastisk en oplevelse og på ingen måder som jeg i mit forskrækket hoved havde forestillet mig. Vi havde booket et Mobilhome (som jo nærmest er et mini sommerhus) med 3 soveværelser, køkken (endda med opvaskemaskine), bad, toilet, terrasse og rengøring flere gange om ugen. At vi så samtidig havde ramt en af Italiens skønneste campingpladser var bare toppen af den islagkage.

Når man holder ferie på en campingplads oplever man pludselig hvordan man mingler med folk man ikke ville snakke med ellers. Det er som om der er en fællesskabs følelse – lidt lige som når lastbilchauffører blinker til hinanden på motorvejen som en hilsen – uden at kende hinanden, men fordi de har samme erhverv. Her er alle campister på den samme plads – og så hilser man pænt på hinanden. Det ville man jo aldrig gøre hvis man bor på et stort hotel eller lign. Ungerne får også lynhurtigt nye venner – og på en campingplads kan man med ro i hjertet lade sine unger løbe omkring, for alle ved at man kører stille i bilerne, holder øje med ungerne og tager hensyn – vi er jo een campingfamilie.

Nu er vi så kommet hjem efter vores 3. camping ferie – og igen har vi bare haft en vidunderlig oplevelse. Så hvis du sidder der ude og overvejer camping – eller skal vi sige Glamping, kan jeg kun sige “Gør det”!

Dette er på ingen måder en reklame, og jeg får absolut nul kroner for at anbefale dette – men vi har fundet en fantastisk plads i Cavallino, Italien – ca. 30 km fra Venedig. Ca Pasquali hedder den og du kan finde pladsen lige HER! 

I skal ikke snydes for nogle ferie billeder – så her kommer lidt spam.

Vi skal med garanti afsted igen næste år .. samme plads (i solen)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Når man er træt men søvn ikke hjælper