Working Mama

Hvordan kombinere man egentlig karrieren med det at have 3 børn? – Hvordan får man hverdagen til at hænge sammen med 350 km på arbejde og 2-3 ugentlige overnatninger på hotel væk fra mand og børn?

Jeg har altid været en pige med mange ambitioner og ind i mellem på den helt vilde Pippi-måde (red. “Det har jeg aldrig prøvet før – det kan jeg sikkert godt”) og når jeg sætter mig noget for, skal der meget til at bremse mig eller hindre at jeg når det. Jeg er stædig som et æsel og jeg er enormt dårlig til nederlag.

Jeg mødte min eks mand i en alder af 19 år – og vi fik Oliver da jeg var 23 år gammel – eller ung om man vil. Da jeg havde mødt ham og jeg vidste at det var ham jeg skulle have børn med, tvivlede jeg aldrig på at jeg gerne ville have børn i en tidlig alder. Jeg vidste bare at jeg ville være ung med mine børn – præcis som min egne forældre havde været unge med mig (og dermed blev ret unge bedsteforældre).

Da jeg fik Oliver havde jeg job som salgsleder i et Telemarketing firma og jeg kunne klare hele verden. Jeg var på arbejde til dagen inden jeg fødte og sad på kontoret med småveer til fredags bar – og han er født søndag morgen. Med Zofia og Caya har jeg også arbejdet helt op til jeg skulle føde – og jeg har egentlig aldrig haft brug for at gå hjemme i flere uger inden baby kom til verden. For mig, og sikkert helt typisk for sådan en type som mig, har det sværeste været at skulle være væk fra arbejdet. Jeg har naturligvis elsket min tid på barsel, i en bobbel med mine børn – men jeg har samtidig haft rigtig svært ved at være væk fra “MIN plads” på arbejdet.

På barsel er man for alvor afskåret fra “den virkelige verden” – og det har jeg haft svært ved. 

Min eksmand har aldrig haft rigtig barsel (læs ikke engang de første 2 uger) – han har altid været selvstændig, og arbejdet rigtig meget. Jeg kan huske at jeg ofte var super jaloux på ham når han tog afsted om morgenen – ud i den virkelige verden, mens jeg stod tilbage med bleskift, vasketøj og fedtet hår.

Når det er sagt har jeg altså nydt tiden med mine børn – at kunne se dem gro og udvikle sig dag for dag – og være det vigtigste i hele verden for dem, var også super givende og en tid jeg aldrig ville have været foruden.

De sidste 8 år (efter endt barsel med Caya) har jeg været på arbejdsmarket og det har været en prioritering for mig at skulle skabe mig en karriere, selvom jeg har været “alene” med 3 børn. Jeg blev skilt fra børnenes far da Caya lige var fyldt 1 år – og een af årsagerne til skilsmissen var helt sikkert det faktum at han udlevede sine karriere drømme mens jeg gik hjemme og passede hus og børn. Vores tilfælde var ekstremt da han arbejdede meget i udlandet og ofte kun var hjemme i weekenderne – og det samtidigt med at jeg ikke er typen der nyder at tulle rundt hjemme og bage boller og passe hjem og børn, var et dårligt match.

Når man er typen der gør alt 200% bliver man også nød til at finde et job der ikke “Bare” er et 09-16 job, men et job der gerne må fylde og et job man ikke er træt af at stå op til om morgen, netop fordi man elsker det man laver og tiden man bruger på det ikke er afgørende. Jeg prøver at se på mit arbejde som den ene del af mig. Mine børn og min familie er den anden del. Hvis man skal bruge halvdelen af sin tid på et arbejde, kan man lige så godt tage det ind under huden og eje det – præcis som man gør når man vælger at få børn.

Hvis man vælger at se på sit arbejde som en del af livet og ikke en sur pligt – uanset hvad man arbejder med, tror jeg på at både arbejdet og tilværelsen bliver det sjovere.

Kan man kombinere det hele – børn, arbejde, ambitioner, fritid, hverdag og vasketøj? Svaret er simpelt – “Man kan hvad man vil”

Jeg arbejder i dag som leder i København 2-3 dage om ugen og er dermed væk fra ungerne og kæresten 1/3 del af ugen. Når jeg er i København er jeg 120% i København og tilstede der – og alt hvad der måtte lugte af dårlig samvittighed overfor dem der hjemme, bliver pakket væk. Når jeg er hjemme og har dage på kontoret i Århus, kan jeg komme hjem til alm. tid kl 16- 17 og være sammen med familien – og det har jeg ekstra meget lyst til – og brug for netop fordi der er dage hvor jeg ikke ser dem (de dage jeg er i kbh er de oftes hos deres far, så jeg ville ikke se dem alligevel).

På een eller anden måde har det altid været lidt fy fy at sige det højt – det med at man, når man har børn, ikke kun går op i dem, men faktisk også gerne vil skabe noget ved siden af. Jeg synes det er en ærgerlig skepsis – for det er jo ikke hvad du er som mor (hjemmegående eller arbejdende) , men hvordan du er der for dine børn og om de oplever, ser og spejler sig i en glad forældre.

Hvis man ønsker en karriere – og vælger at prioritere et arbejde som værende mor, bliver jeg tit mødt med denne skepsis og undren over at jeg “gider” arbejde så meget. Men lige som med min træning giver min karriere og det faktum at jeg har skabt den selv, mig en masse selvtillid og energi. Det kommer mine børn til gode på mange måder. Det økonomiske i at jeg har et godt job – Vi kan rejse, opleve og ikke mindst har de en glad mor der i den grad har fokus på at være sammen med dem når jeg ikke er på arbejde.

Min livsfilosofi er at man skal gøre det der gør dig glad  – og føles rigtig for netop dig. Uanset om det er at være fuldtids forældre, karriere mor- (eller far), så handler det om at få den ægte livsglæde ind i hverdagen.