Når hele verden ramler…

Når man er mor til 3 frække unger ved man aldrig hvad dagen (eller natten!!) bringer. Der er dage hvor alt spiller – ungerne er søde – energien er høj og brikkerne falder på plads. Andre dage er det sygdom, dårlige nætter, overtrætte børn, rod, råberi, skænderi og intet der spiller samme meldodi … normalt synes jeg egentlig det er en del af “charmen” ved livet som mor.

I lørdags blev jeg ringet op kl. 11 af min eksmand (hvor ungerne er hver anden weekend) – han startede sin sætning med “alt er under kontrol nu…. ” (værste replik EVER!!)  Han ringede fra den ambulance (med fuld udrykning) som min søn (11år) i talende øjeblik var i behandling for akut syrechok (Diabetisk ketoacidose (eller syreforgiftning) er en pludselig og livstruende tilstand) i.

Mit barn var i livsfare – OG havde netop fået konstateret kronisk sygdom: sukkersyge. BUM – lige i ansigtet!  Mit hjerte gik i stå, mens tårene bare trillede ned af kinderne. Verden væltede og med et var alt forandret.

Jeg hastede natuligvis på hospitalet for at møde min søn på modtagelsen – og efter kort tid ramte han intensiv afdeling hvor de fik tingene under kontrol. Han er stabil nu – og er så småt ved at forstå at han er diabetiker og at han resten af livet skal leve med det. Han kender ikke omfanget – han kan ikke forholde sig til alt det der skal ske – men han er tapper og sej.

Som mor vil man bare ønske at man kunne lukke øjnene og alt kunne blive som før. Jeg kigger på min søn, og bliver så ked af at han skal leve med kronisk sygdom. Han kan aldrig mere ikke forholde sig til det mad han spiser – hvad han drikker. Han skal for altid have medicin på sig – han skal spise kontrolleret. Bliver han forhindret i sportslige udfoldelser? hvad med teenage årene? 10.000 spørgsmål – og svar der først kommer med tiden.

Verden kan på et enkelt øjeblik forandre sig …

En venide skrev til mig den anden dag “vi får ikke flere byrder end vi kan bære” – og det har hun nok ret i. Der er en mening med alt – og måske er det faktum, at jeg (og Mickey) er kostuddannet, ved alt om kulhydrater og dosering, netop årsagen til at “byrden” blev vores. Oliver er den sejeste 11 årige jeg kender – han er ualmindelig kvik, og super fornuftig – han skal nok klare den – VI skal nok klare den! sammen <3