Kosttilskud ...

Slankende råd til diæten – og fordøjelsen ..

Tarme – prutter og afføring. Ikke lige det emne vi snakker aller mest om – og egentlig underligt nok, for det er jo i virkeligheden noget af det mest normale og basale i vores liv. Vi har alle forskellige reaktioner – og besværligheder når det kommer til mave/tarmsystemet. Hos nogle virker det upåklageligt, mens andre (tidligere jeg selv) har rigtig mange problemer. Det er oftes forstoppelse – luft i maven, prutten, skiftende afføring og hård mave der er problemerne …

gym3

I rigtig mange år – især efter min sidste graviditet havde jeg meget oppustet og udspilet mave. Jeg prøvede ALT .- skar skiftevis fødevare fra – spiste piller mod luft i maven – drak diverse medicamenter, undgik sukker – undgik kulhydrater  – satte i det hele taget RIGTIG mange restrektioner op for mig selv. Jeg havde aldrig rigtig god effekt af nogen af delene.

Da jeg startede som bikini atlet, og kom på min første rigtige protein holdige diæt, gik min mave HELT amok . – eller dvs. den gik HELT i stå! Jeg havde så svært ved at komme regelmæssigt på toilet  – jeg lignede en gravid i 6 mdr. og jeg havde onde mavekramper der kunne være så slemme at selv det at skulle gå og stå var smertefuldt. Jeg prøvede igen alverdens ting – bla. begyndte jeg at drikke i overdrevet store mængder vand (som i 5-7 liter) da jeg alle steder kunne læse at systemet “bare” skulle skylles igennem. Jeg prøvede, efter lægens råd, movicol (afførings middel) men fik slemme bivirkninger i form af knopper og eksem lig. udslæt over hele kroppen. Jeg forsøgte at holde mig helt fra sukker – inkl. frugtsukker – INTET hjalp!

kosttilskud

Jeg stødte på et tidspunkt på en garvet bodybulider, der selv har stået på scenen og dermed været på diæt mange gange – han gav mig et råd som jeg har brugt HVER gang jeg har været på diæt lige siden. (nej det er ikke evidens baseret – men erfaring og afprøvning er i mine øjne lige så vigtig)

Hver morgen, som det aller første, står jeg op og tager et stort glas kogt vand med 1 tsk. natron eller en halv citron i – blander det rundt og drikker det. Det smager ikke vidunderligt – men det skal bare ned.

vand-og-citron

Det er det første jeg har haft held med – især iforhold til oppustet mave. Jeg har ALDRIG oppustet mave som jeg havde før hen. Har jeg spist store mængder sukker – eller sushi f.eks. kan jeg stadig godt have det nogen kalder en “foodbaby” men det er helt naturligt efter en overspisning, og det ligger sig igen.

Siden hen har jeg varieret det således at jeg i lige uger tager kogt vand med natron – og i de ulige uger drikker jeg kogt vand med citron. Jeg varierer for ikke at kroppen bliver resistent overfor det ene (eller andet)

Hvad er det så det gør det der kogte vand med natron / citron?

Natron – 5701009156013

For at kunne fungere optimalt skal vi have styr på kroppens syre/base balance (det er der desværre ikke ret mange der hverken ved eller har!) Langt de fleste lever for “surt” – og har et stort indtag af syredannende madvare. (dertil kommer ringe søvn, for lidt bevægelse, stress osv.) Forudsætningen for en velfungerende harmonisk krop er som sagt et afstemt syre-base forhold. Når dette er afstemt virker både fordøjelses systemet og resten af kroppen optimalt.  Ved at indtage natron (der er basisk) fungerer blandingen som en base til at neutralisere irriterende mave syrer. Det tager altså fordøjelsesbesvær – halsbrand – oppustet mave og sure opstød.(igen – der er ikke evidens for at dette er et vidundermiddel der virker – men erfainger på egen krop…)

Citron vand –

Citron virker på samme måde som med natron – Når du indtager citronsaft, bliver det indre miljø mere basisk, da citroner er basedannende.

Citron er nok mest kendt for sit høje indhold af C vitamin, der er vigtig for vækst og udvikling (samt lave kcal. indhold: 29 kcal.pr 100gr.) En enkelt citron indeholder 30-40 mg. C-vitamin.

C-vitamin er blevet studeret grundigt og har vist sig at have et utal af sundhedsmæssige fordele. Her i blandt beskytte mod prænatal problemer, hjerte-kar sygdomme, øjensygdomme, rynker og forbedring af immunforsvaret – der ud over er den høj på antioxidanter.

Når vi starter dagen med citron vand kan det virke som en naturlig detox – vi tisser mere , når vi drikker citronvand. Citronsyre kan øge kroppens evne til naturligt at skylle uønskede giftstoffer ud af systemet.

Citrus flavonoider er den primære årsag til at du kan opnå en forbedret fordøjelse når du drikker varm/kogt citronvand. De hjælpe med assimilering af mad, hjælper med at forhindre fedtlever, mindske risikoen for hjerte-kar-sygdomme, og kan have milde vægttabs egenskaber. Dertil øges insulinfølsomheden. Citron syren hjælper tarm funktionerne og dermed fordøjelsen. 

IMG_3251

Der er altså rigtig mange gode ting ved at tage kogt vand med natron og /eller citron. Jeg har fundet ud af at den bedste løsning for mig, er at skifte mellem de 2 -lige / ulige uger.

Der ud over tager jeg denne pille (2 stk) hver aften inden jeg går i seng. Det er naturligt, og du kan læse mere om den lige HER!

pukka-triphala-plus kopi

Jeg har fået styr på min fordøjelse – og diæten (på vej til scenen) har været både nemmere – og jeg har haft nemmere ved at smide de ønskede kilo fordi jeg har haft styr på min fordøjelse hele vejen igennem. Her efter konkurrencen har det også været nemmere at få min mave – og tarme til at fungere normalt igen langt hurtigere end sidste år.

Håber du kunne bruge det til noget … husk at hvis du får negativ virkning af noget, så stop det med det samme igen.

God fordøjelse …

 

 

 

8 kommentarer

  • Malene Kjær

    Hej Mette. Interessant, jeg døjer selv med oppustet mave når jeg har skæve arbejdstider. Hvad betyder prænatal problemer, og assimilering af mad? Jeg har egentlig altid troet af citron var en syre, men der kan man bare se.
    Mvh. Malene

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • David Mørck

    *LOL*
    Det du her har skrevet, er så smaskfyldt med fejl, misforståelser og bro-science 🙂
    Det er allerede ved at blive viralt på FB.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mie

    Drikker du det varmt eller koldt? Eller gør det ingen forskel? ☺️☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej Mette,

    Jeg tænker, at du ikke mener, citronvand reducerer insulinfølsomheden, da det jo bestemt er en negativ ting.
    Desuden ville jeg meget gerne se nogle kilder til disse udtalelser? Du nævner en gammel bodybuilder, men er der ikke mere end det? 🙂
    Mvh Sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Gry

    Lyder da fantastisk… Men er også interesseret i at vide om det skal opløses i kogt varmt vand eller afkølet kogt vand… ..?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte

    Skal da helt sikkert prøve natron vand og citron vand fra imorgen for har totalt foestoppelse hele tiden. Er på diæt pt og er bare stoppet og udspilet……

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maria

    Spændende indlæg. Har aldrig hørt om det før. Men altså, nu siger du kogende vand – drikker du det, som var det te eller hvad? Altså drikker du det, mens det stadig er varmt? Og bare et enkelt glas? Det lyder som noget, der er værd at prøve. Og det lyder noget mere “naturligt” end alle mulige former for medicin!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Catarina

      Hej Mette
      Skal det drikkes varmt og hvor længe gik der før det havde effekt?
      Mvh Catarina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Kosttilskud ...