Jeans til os der træner ..

Foodprep til billige penge .. rutine, struktur og fokus

Vi er begyndt at foodprep´e igen – ikke fordi jeg er på diæt – eller jo, diæt på den måde at jeg prøver at spise regelmæssigt, de rigtige mængder (uden at måle 100%) og undgå det der med at blive fristet af de hurtige, dyre og knap så sunde løsninger. Jeg har et ambivalent forhold til foodprep og madbokse – indrømmet! På den ene side synes jeg den samme mad to dage i træk er super kedeligt – på den anden side kan jeg sagtens leve med det – når jeg ved det er sundt og nærende for min krop.

Efter mine diæter er der ganske enkelt sket det, at når der står en madkasse, så spiser jeg den uden at tænker over om jeg har lyst til indholdet. Jeg er ikke kræsen, så jeg spiser det der er i – både koldt og varmt. Når jeg ikke har foodprep´et kan jeg bruge laaaaang tid på at finde ud af hvad jeg har lyst til -og det er både dyrt, og sjælendt det sundeste valg – derfor fungere de her madbokse bare super godt for mig når jeg skal tilbage på sporet (eller på diæt).

Jeg kan snildt lave 8 madpakker for under 100 kr – og de kan holde til både frokost og aftens mad til mig og M i 2 dage. Billigere bliver det ikke og det er uden at gå ned på kvalitet.

Et eksempel på 8 bokse til under 100 kr. :

  • frosne kyllinge strimler fra netto – 39 kr. for 800 gr. (jeg bruger 1,5 pose)
  • Frosne grønsager – blanding til 9.95 kr. i netto (jeg bruger 2 poser)
  • Frosne eddemamme bønner fra netto til 9.95 kr. (jeg bruger 1-2 poser)

ab

Nu er det jo ikke sådan at jeg aldrig spiser andet end madkasser. De 10 dage vi har ungerne, spiser vi det samme som de gør til aftens mad (nogle gange minus enkelte ting – f.eks. brød, pasta, sovs osv.) – de 5 dage ungerne er hos deres far spiser vi måske ude et par gange men ellers er det foodprep – det er her hvor vi kun er os to det giver rigtig meget mening med foodprep – for ærligt så gider jeg ikke altid stå og kokkerer til bare os to…

IMG_7639

Jeg pakker dem i bokse der er nemme at stable i køleskabet. Jeg synes det er lidt mere indbydende når de forskellige ting er adskilt – og jeg elsker derfor netop disse fine bokse der er købt i netto til sølle 10 kr. pr. stk. De har dem ind imellem på tilbud (ret ofte faktisk) og vi har 10 af dem. De er også perfekte hvis man skal på tur feks. til stranden, med ungernes skole osv.

IMG_7642

Nu er det ikke fordi jeg tæller kalorier i øjeblikket – og der er ikke brugt vægt, det er taget på øjemål mht. fordelingerne  – men jeg ved nogen vil spørge og her er nærings indholdet:

Pr. person (440 g)

Energi: 301 kcal. pr. portion

Protein :  43 gr. (64%)

kulhydrat: 17 gr. (26%)

Fedt: 3,1 gr. (10%)

boks

 

 

 

 

Hvis jeg har trænet lige inden – eller mangler kulhydrater til en kommende f.eks. bentræning, napper jeg en hjemmebagt bolle med masser af fibre og kerner. Dem finder du opskriften på lige HER! – de er altid i min fryser og kan varmes i ovnen på 12 min. Der 168 kcal. i sådan en bolle.

IMG_7645

Jeg veksler mellem kød – det kan være oksekød, kylling, laks, torsk, hjemmelavet fiskedeller, rejer eller linsebøffer. Grønsagerne er tit lige det der er på tilbud og så fylder jeg fryseren således jeg altid har noget på lager – og JA frysegrønsager er præcis lige så sunde som friske grønsager. (men det er en hel anden historie – læs mere om det HER!)

Bare lige et lille tip fra mig – hvis du har svært ved at komme på rette spor er det her en rigtig god måde at få opbygget de gode sunde rutiner. Når man er tilbage på sporet kan man måske give lidt slip på madkasserne, for så har kroppen vænnet sig til at spise efter optimale forhold og så skal den nok bede om det – og så er det pludselig  grønsager og gode proteiner man har lyst til.

Velbekomme der ude ..

IMG_7651

 

4 kommentarer

  • Alexandra

    Hej!
    Hvor er dine smarte bokse fra? Jeg er begyndt at foodpreope, men synes det er så svært at finde sådan nogle bokse som dine. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Louise, Kødet smider jeg i et ildfast fad eller på en rist med bagepapir ind i ovnen ved 180 grader i små 20 min. Grønsagerne smider jeg somregel lige i et vandbad med kogende vand, og så koldt ned i boksene. Når jeg skal spise maden, smider jeg gerne boksen i mikroovnen inden.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Louise

    Hej Mette. Jeg vil også meget gerne vide hvad der sker med kød og grøntsager fra det er i posen til det ligger i boksen 🙂 ryger det direkte i biksen frosne eller?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Charlotte Skovgaard

    Hej Mette.
    Tilbereder du ikke maden så, altså du hælder det bare i frossen og spiser det koldt eller?
    Mvh Charlotte

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Jeans til os der træner ..