Be a Super (wo)man ..

Formstatus

Det er vist ved at være længe siden jeg er kommet med et lille indlæg med en formstatus ..

Kroppen respondere rigtig godt på både træning og diæt pt. synes jeg. Langsomt kommer der streger, markeringer og jeg kan mærke at underhudsfedtet slipper lidt efter lidt.

dec-16-samlet1

Sidste uge var en ekstrem hård uge for mig. Masser af arbejde, en datter der brækkede foden, en mand der har gips på hele den ene arm (overrevet biceps sene) – og så blev min søn (der har diabetes) haste indlagt med blå blik i onsdags, med keton syreschok. Tak for kaffe jeg synes det var hårdt. Sad skiftevis på skejby – på job, hos pigerne og ind i mellem (på underlige tidspunkter) fandt jeg tid til lidt træning. Kosten blev med aaaaalt for lange mellemrum og søvn var en by i Russland! sikke en uge…

dec-16

Nå men jeg smed 1,6 kg i sidste uge – og har dermed tabt 5 kg i alt. Det går langsomt, men jeg er helt rolig og ved jeg nok skal nå det – det er jo slet ikke spidset til endnu med hverken kost eller cardio (faktisk nåede jeg kun 2 x 20 min cardio i sidste uge). Som sagt falder min fedtprocent og det er vigtigere for mig end hvad vægten siger. Jeg vejer 66,4 kg nu ..

Oliver er udskrevet nu, Caya er på krykker og manden er stadig pakket ind i gips – og om 2 dage er der lidt juleferie – jul og dermed lidt mere mad. Jeg har besluttet at spise som jeg vil til jul – og så må jeg give den ekstra gas fra den 25 … har trods alt en 8-9 kg der skal af endnu!!

I skal ikke snydes for status billeder (fra i lørdags)

18-dec-16-samlet

der er stadig en del pels på kroppen – men jeg kan se mere talje, små markeringer på bla. ben og skulder – og shit hvor jeg dog elsker processen.

Fuld fokus – og ja ind i mellem kunne jeg godt tænke mig at være 20 år uden børn, uden fuldtidsarbejde og virkelig kunne give den gas som atlet – på den anden side driver det mig endnu mere ud i stolthed og følelsen af at kæmpe at jeg rent faktisk får klaret min træning på trods og ikke giver op (fårk janteloven i den sammenhæng, man må godt være stolt af sig selv – og nej jeg klynker IKKE!)

Jeg er forsat top motiveret – elsker mine træninger og nyder i den grad processen.

img_4444

1 kommentar

  • Du har også grund til at være stolt… og netop det, at du ikke er 20… samt har familie, fuldtidsjob mv, gør det spændende, at følge din rejse. Der er jo hundredevis af de andre ha ha.
    Glædelig jul…

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Be a Super (wo)man ..