Travlhed – og tanker

Bloggen har ligget øde hen som en tør og kedelig ørken i aaaalt for lang tid nu! MEN det er bestemt ikke fordi jeg keder mig eller ligger øde hen. Nærmest tværtig mod.

Jeg arbejder som en hest. Men jeg elsker mit arbejde. Jeg sidder ved Berlingske media, som National salgchef for Sweetdeal  – og pendler mellem Århus og København og deler ca min tid ligeligt. Det vil sige at jeg hver eneste uge har 2-3 dage i københavn. Jeg har også kontor i Århus, hvor jeg så er de resterende dage. Når jeg er i København og er væk fra børn, vasketøj, huslige gøremål og madlavning, giver det mig en masse kvalitets arbejdstid – så det er ofte meget lange arbejdsdage. Jeg bor på hotel når jeg er i hovedstaden og det nyder jeg faktisk. Det er nærmest blevet mit andet hjem, og dem i receptionen kender mig efterhånden og siger altid – “velkommen tilbage”, ja en enkelt gang sagde en af dem – “velkommen hjem”

Lige som med alt andet, er jeg typen der går all in hvis jeg sætter mig et mål eller tager imod en udfordring. Da jeg blev forfremmet til denne stilling for snart et år siden, vidste jeg godt hvad det indebar – inkl. rejsetid, lange arbejdsdage og masser af ansvar. MEN jeg var der at der skulle ske en udvikling eller jeg skulle finde på noget andet. Heldigvis blev det forfremmelsen og den har jeg på intet tidspunkt fortrudt (jo måske en enkelt gang efter en hård dag med modvind, for dem er der også). Mine unger er så store nu, at jeg kan forklare dem hvorfor jeg er væk når jeg er – og der til kommer jo at jeg har delebørn og det giver nogle muligheder for at arbejde igennem. For mig er det en kæmpe glæde at lave noget jeg elsker at stå op til hver eneste dag – og som jeg føler mig udfordret og motiveret af.

Mine unger bliver rigtig nok større og større (7,10,14), og sjovt nok stiller det (synes jeg) større krav til mig som Mama. Man kan ikke spise dem af med lette forklaringer – og der er konsekvenser ved alt hvad man siger og gør. Ikke at der ikke er det når de er helt små – meeeeen man kan ind i mellem vride sig let og elegant uden om visse forklaringer og svar.

Især min teenager – Oliver, som ellers er en nem en af slagsen stiller større krav til os som forældre. Han har som I måske husker, Diabetes, og det kan også give nogle udfordringer ifbm. teenagetiden, hvor hormonerne raser rundt i kroppen, og insulin bla. er styret af vores hormoner. VI har lige været indlagt nogle dage da han grundet en helt alm. mave influenza væltede fuldstændig på alle værdier. Der ud over er det ikke super fedt at være 14 år og anderledes – og samtidig skal forstå og acceptere at det aldrig bliver anderledes.

Træningen er en by et sted i den før omtalte tørre øde ørken. Sagt med andre ord, jeg får slet ikke trænet. Jeg løber en tur ind i mellem på 8-10 km – og så render jeg nok det samme antal km i stiletter på arbejde dagligt –  men styrketræningen sker ikke pt. Faktisk har jeg ikke styrketrænet i 2 mdr. nu. AV hvor jeg savner det. Helt ærligt. Jeg savner at have tiden til det, og have Mettetid i centeret med fuld blæs på musikken i ørene. MEN forventningen og dermed skuffelsen over ikke at komme afsted har jeg for længst gemt væk. Jeg har accepteret at det er sådan lige nu. Jeg ved at det kommer igen, og jeg ved at det er en periode der skal ståes igennem. Og det er okay.

Alt ovenstående er nok også årsagen til at bloggen er blevet misvedligeholdt i en sådan grad. Det skal være slut nu. Kan man sige at jeg i prioriteret rækkefølge har et pre-nytårs fortsæt:

• Skrive blog igen
• Opstarte træning
• Mere Mettetid – inkl. ting som massage, wellness mv.

Et lille pip fra mig … nu tilbage på bloggen.