Hva med kærligheden – og parforholdet

Mange spørger mig hvordan jeg er at bo sammen med når jeg er så hårdt presset på diæt  – med træninger, arbejde, børn osv. Og jeg har en tendens til at svare lidt humoristisk og overfladisk og sige – sikkert helt forfærdenlig og skrap! Men hvis jeg skal være alvorlig for en stund – og reflektere over hvordan jeg egentlig er som menneske lige p.t – ja så kræver det en alvorlig portion selv indsigt og ærlighed. Den skal I få.

Det er ikke kun kroppen der bliver presset til det ypperste på sådan et diæt forløb frem mod scenen  – bevares det er hårdt i hver en muskelfiber og nogle dage føles det som om kroppen giver fortabt allerede inden den er stået ud af sengen. Man er groggy og uoplagt nærmest konstant – og hver en lille bevægelse, som f.eks. at samle noget op der ligger på gulvet, kan være hårdt. Det fysiske går naturligvis ud over humøret – og sindtilstanden. Forestil jer at hver en bevægelse kan være hård – og at ting som man ellers ikke tænker over at man gør – pludselig er noget man vurdere om man orker – f.eks. at gå på toilettet (man strækker den) – eller støvsuge spontant osv.  – pludselig bliver det ikke kun fysisk, men også mentalt fordi man netop tænker over ALT.

Når man er presset fysisk sker der en kemisk kortslutning inde i hovedet, der tager al den positive energi og vender den til udfordringer og belastninger – hvorfor kan de unger ikke bare rydde op efter sig selv – eller det øjeblik hvor man bliver pisse irriteret over at ens datter har spildt et glas mælk – ikke fordi hun har spildt, det var jo ikke med vilje, men fordi nu skal jeg rejse min krop op og hente noget at tørre op med!! suk. De små ting bliver med andre ord – uoverskuelig store.

Når man er presset fysisk – og på samme tid ikke får kulhydrater – som jo er hjernes energi kilde, ja så er det klart at det mentale overskud mindskes markant. Jeg har været mest presset i den såkaldte ulvetime. I ved der om eftermiddagen hvor de få energi depoter der var, er brugt – ungerne er trætte, der er tilbagelagt 3 træninger og det meste af en dag – man er bare TRÆT! Normalt ville jeg så tage en håndfuld nødder og et par riskiks eller et stykke frugt for at hive blodsukker og energi depoter op. MEN på konkurrence diæt kan man ikke lige spise mellem sine planlagte måltider – her må man holde hovedet koldt og trække vejret (eller trække sig selv) dybt ned i maven.

Mickey og jeg skændes aldrig – eller det er så løgn efter denne diæt.- For første gang har vi haft nogle sammenstød og skænderier simpelthen fordi jeg har været kort for hovedet og mistet tålmodigheden eller fornuften. Han har haft svært ved at greje hvordan han har skulle takle det når jeg har sagt et eller andet spydigt i en hurtig bemærkning – og det kan jeg dælme godt forstå – for hvad stiller man op mod en der er så mør at uanset hvordan man reagere, så er det forkert.

Det har heldigvis hele tiden været noget vi har snakket om – og vi har været gode til at komme videre hurtigt. Hver aften har vi gjort status over dagen – og både grædt og grint over dagens små episoder. Der er jo ikke noget dybere bag – og når man kan snakke om det, og ligge det bag sig uden at tage det for tungt, ja så er det ikke så slemt.

Mickey er super rummelig – men kan også få nok – og det har været godt for mig de få gange hvor han har nået det punkt hvor han har sagt – “stop skat – gå i seng, eller på en pæn måde bedt mig holde mund … for jeg ved at når han siger sådan, så skal jeg bakke og trække mig.

Et atlet forløb som dette kræver 200% opbakning hjemmefra – OG det kræver at man kender hinanden MEGET godt – og så, nok vigtigst af alt – det kræver Kommunikation og åbenhed – HELE tiden. Snak om det – vend det, græd, grin og lev det sammen. HUSK som atlet at involvere dine nærmeste i dine tanker, følelser og handlemønstre – ellers forstår de det ikke.

Hva med det der sex? (det bliver jeg MEGET tit spurgt om!!) – og jeg skal svare så ærligt som jeg overhovedet kan. Sex er jo i forvejen meget svingende fra forhold til forhold – vi har aldrig haft udfordringer på den kant – men når man er i et sådan et forløb som det her, sker der naturligvis også ændringer på den front. Det er jo ikke sådan at det stopper – men min store udfordring (og det er 200% mig der har udfordringen) har været at jeg føler mig træt, uoplagt, flad – og på den fysiske del, benet, jeg fryser konstant og når jeg rammer min seng om aftenen – ja så er det altså for at SOVE! Igen har vi snakket om det – og fundet løsninger.

Jeg ser frem til at få et mere normalt forhold igen – hvor vi har overskud til hinanden, og kan bruge aftnerne på at snakke om de sjove ting vi oplever i hverdagen og ikke “Hvordan får vi i morgen til at hænge sammen med børn, mad, træninger x 3 og overholde 8 timers søvn” ?! Jeg ved fra sidste år at overskuddet vender tilbage lige så hurtigt som det forsvandt og jeg har på INTET tidspunkt været bange for om vores forhold skulle gå i stykker – for jeg ved hvor stærkt det er, og jeg ved at vi hele tiden har snakket om det hele.

Et lille indblik i hvordan det er at  være atlet  – og kæreste. Jeg har spurgt Mickey om han vil skrive en lille skrivelse omkring hans oplevelse (fra den anden side) af hele forløbet – og det kommer der et indlæg om inden længe.

Tak fordi i læste med – husk at fortæl jeres nærmeste at I elsker dem – og husk at Kommunikere uanset tilstand – mentalt og Fysisk <3