Laktose .. valg / fravalg?

MIN 2 års transformation …

Der er mange der spørger mig hvordan jeg så ud før jeg begyndte at træne – og hvor længe det har taget at komme i (SCENE) form. Lad mig starte med at sige, at jeg ALTID har været aktiv. Jeg har været spring gymnast igennem 16 år – og har altid haft en okay grund form. Jeg nævner dette fordi mange tror at man “bare” lige kommer i (scene) form og kan komme det på kort tid – og jeg vil helst ikke male det rosenrødt og give nogen troen på at man kan opnå en scene form på et enkelt eller to år – det kræver et udgangspunkt – genetik, en krop der vil samarbejde osv osv. – og oftes vigtigst af alt:  TID!

Nå – men for 2 år siden startede min rejse mod scenen første gang. På det tidspunkt trænede jeg i fitness center og havde gjort det i 2 år fast (mest hold træning dog) – og af flere perioder før det (ind mellem mine graviditeter). Jeg elskede bodyfit, combat, pulstimer som spinning, boksning osv. – men havde egentlig aldrig bevæget mig ned i den “store stygge styrke afdeling”. Jeg var lige som så mange andre piger, en smule usikker og skræmt ved tanken om, at liste mig ned til de store pumpede fyre og løfte tungt. Jeg holdt mig til de sikre holdsale, hvor jeg blevet guidet af en instruktør ..

37532-Ladies-Lifting-Wont-Make-You-Big-And-Bulky

Jeg er nysgerrig af natur – og er ikke bange for at prøve nye ting. Jeg kan huske jeg læste en artikel (i et engelsk magasin) der beskrev forskellen på styrketræning – og den træning man kan få på holdtræning. Uden at træde nogen (holdtræningselskere) over tærerne, ja så er det meste holdtræning mest for bevægelsen, motionen, forbrændingen eller grundstyrken. Jeg troede lige som så mange andre piger, at styrketræning med tunge vægte er lig med store muskler og nærmest mandekrop. Det jeg kunne læse i det engelske blad var, at det de fleste ønsker at få ud af et “stram op hold” – eller “Bodytonings hold” i virkeligheden svare det man får ud af at løfte noget tungere – altså en tonet, stram krop. Jeg er som sagt nysgerrig, og hvis eksperterne foreskrev styrketræning for en tonet krop – ja så skulle det prøves.

human fitness copy

Jeg var solgt fra første tur i “herre afdelingen” – aka styrketrænings området. Jeg elskede den følelse af udmattelse (som jeg skulle tage 3-4 hold I TRÆK for at opnå) – følelsen af at have brugt min krop – hver en muskelfiber – endelig følte jeg at jeg fik noget ud af min træning – og så på 1-1,5 time!!

Siden da har styrketræning fået en helt special plads i mit hjerte. Jeg har uddannet mig inden for faget og er både instruktør, international certificeret personligtræner og kostvejleder. For mig er styrketræningen en afhængighed – jeg kan ikke undvære det. Mine styrketræninger er mit frirum – Mettetid – der jeg kan lukke verden, tankerne og hverdags tingende ikke bekymre mig det mindste.

IMG_4394

Nå men jeg kunne godt tænke mig at vise jer hvordan jeg så ud for små 2 år siden – inden styrketræningen fandt vej til mit hjerte …

13vs153

13vs152

13vs15

JA der er sket en hel del på de 2 år med den lille krop. På billederne fra 2013 er vægten ca. 62 kg – det samme er den på billederne til venstre! (fedt% hht. ca. 20-22% vs. 8-10%)

Der er INGEN tvivl om at styrketræning er væltet ind i mit liv for at blive – og selvom jeg elsker min cardio (hvilket er en fordel når man cutter) ja så er det de tunge vægte, ømme muskler og lyden af tungmetal mit hjerte banker for …

IMG_7574

2 kommentarer

  • Emma

    Hej Mette. Tager du klienter ind? 🙂 i så fald, hvorhenne har du priser/forløb henne?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Du er simpelthen så sej Mette og en stor inspiration at følge i en fitnessverden, der ellers kan være domineret af meget unge mænd og kvinder, som bare vil hurtigt frem i en fart. Min fascination af bodybuilderverden (selvom jeg ikke selv skal på scenen), er netop elementet af tålmodighed. Det kræver bare røv meget tålmodighed, dedikation og hårdt arbejde at opbygge sådan en form. Dét er sejt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

 

Næste indlæg

Laktose .. valg / fravalg?