Skitzofren trænings lyst

Sommeren er gået med ferie, is, familie, god mad, masser af kold hvidvin, flere is, rejse til Italien, hygge med ungerne – ja alt det der hører sig ferie til. Ungerne har haft ferie i 7 uger (7!!!) nu og selvom de har været 2 uger hos deres far og den sidste uge har været afsted i SFO, er det først sådan rigtigt fra i mandags jeg har følt hverdagens vane.

Jeg har virkelig nydt denne sommer. Jeg har haft et travlt halv år forinden, med nyt job der har krævet en del af mig. Mickey har også skiftet job. Oliver og Zofia har skiftet skole og Caya nåede også lige 5 mdr. i ny børnehave. Der har været smæk på her hjemme og sommerferien var mildt sagt MEGET tiltrængt. Vi (Mickey og jeg) tog en beslutning om at kalde familieferien i år for træningsfri – jep træningsFRI! Det er første ferie i 5 år hvor vi ikke har haft lige så meget træningstøj som alm. tøj med i kufferten (okay jeg havde sneget et enkelt sæt med hvis lysten skulle blive for uoverkommelig). MEGET grænseoverskridende men også virkelig befriende (da først abstinenserne havde lagt sig).

17 dage i Italien, uden træning. Vi gjorde det.

I starten af juni kunne jeg mærke at min krop var træt. Jeg havde pludselig svært ved at motivere mig selv til at komme afsted til træning. Jeg synes jeg var energi forladt og i takt med denne lade følelse kom ligegyldigheden til kosten (de to ting hænger 200% sammen for mig, og hvis jeg ikke træner, spiser jeg også “forkert”- for så kan det HELE være ligegyldigt, total dumt)

De dage jeg tvang mig selv afsted, kunne jeg bare (fysisk) mærke hvordan mine skridt blev tungere og tungere jo tættere jeg kom på træningscenteret – en følelse jeg slet ikke kunne genkende. Jeg blev mega selvkritisk og trods de tunge skridt kom jeg afsted – lavede min træning og havde da også de fleste dage en god fornemmelse efter træningen. Men jeg var ikke adrenalin høj som jeg plejer efter en nedlagt træning – og jeg brugte virkelig mange overtalende ord til mig selv (og skæld ud) i den periode, på bare at få min r.. afsted.

Jeg har altid lovet mig selv at jeg skal træne fordi det er noget jeg nyder og elsker – ikke fordi det er en sur pligt. Jeg havde det som om en eller anden havde spist min motivation og jeg var mildest talt små depri over det. Jeg snakkede med en rigtig god ven, der har været i fitness branchen i 25 år, og selv har stået på scenen mange gange og han sagde noget der virkelig fik mig til at tænke OG handle. Han sagde noget i retningen af – i de sidste 25 år har jeg haft mange perioder hvor fitness og styrketræning har hængt mig langt ud af halsen – lange perioder hvor det at løfte tunge ting har sagt mig nul og niks. I de perioder har jeg holdt pause, lavet noget andet eller sat mig andre mål! BUM. Kan I forestille jer hvor skønne ord det var at høre?

Jeg tog en aktiv beslutning om at ville genfinde glæden og det tage den tid det måtte tage. Jeg startede med at løbe, fordi løb for mig altid har været terapi for sjælen. Mettetid, motion og en måde at få sved på panden uden at skulle ramme et fitnesscenter. Jeg tror det er vigtigt at man lytter efter – og mærker efter og gør det kroppen har brug for. .

Efter ferien har jeg holdt ved løbetræningen – og faktisk er lysten til styrketræningen også kommet igen. Jeg har igen virkelig lyst til at tage hen i yndlingscenteret og træne. Jeg træner det jeg har lyst til på dagen – følger ikke noget bestemt program, for jeg ved hvor vigtigt det er, at det er lysten der driver værket. Det er alt mellem 2-6 gange om ugen og det er både interval, løb og styrke – for mig en perfekt kombination der giver mig det jeg lige nu gerne vil have ud af min træning : energi og overskud!

What´s my point? LYT til kroppen – lad værre med at gå i panik hvis du rammer en periode i dit liv hvor der er andre ting end træning og sundhed der kræver din opmærksomhed. Det er okay at være lidt skitzo når det kommer til træningen og variere mellem forskellige former for motion – det vigtigste er at finde glæden ved træningen, og ind i mellem er savn til træningen (læs: pause) løsningen. Lav den form for træning der gør dig glad – al bevægelse og motion tæller….

GOD træning der ude …