Men hvordan ? – du er jo Mor!

Jeg bliver RIGTIG tit stillet spørgsmålet – “jamen hvordan kan du det” eller “Hvordan når du det” eller “jamen kan man det”? – altid afsluttet med sætningen – “du er jo mor”!

Det er sjovt så udtalt det er at man skal gå nærmest i stå med sit eget liv når man bliver indehaver af titlen “Mor”! Det er som om at det er både forventet og accepteret, at man fra den dag stopper med at tage vare på sig selv. Alt hvad der hedder alenetid og selv forkælelse er pludselige en by i Rusland!?. Det er med ét helt i orden at give sofaen røvform – og i øvrigt bare synke hen i den ved først kommende lejlighed mens man spiser lyse bolleder og hjemmebragt kage ….  OKAY meget genereliserende – og meget sort hvidt, I know! men helt ærligt, så synes jeg sgu det er en tarvelig tendens.

Jeg får TIT en over nakken for at være den aktive mor – og at jeg så oven i købet dyrker min sport på atlet plan – puha! Det kan ikke betyde andet end vanrøgt og svigt af mine børn! For man kan da UMULIGT  have tid til begge dele. Jeg bliver ofte stillet til regnskab for om tiden væk fra mine børn – som jeg bruge på min træning, ikke er synd for dem  .- og er det ikke nærmest bøneplageri at mine børn skal leve af diæt mad, være afskåret alt det forbudte og leve under strenge regler – og får de mon protein pulver til morgenmad??

Fakta er bare den, at tiden i træningscenteret for det meste er når de sover – enten tidlig morgen – eller sen aften, eller den sidste time af deres skole/børnehave, så de mærker slet ikke at mor træner 5 x 1 time om ugen! Maden her hjemme er hverken diætkost eller afskåret fra sukker – det kan da godt være at JEG spiser mindre kulhydrater når jeg er på konkurrence diæt – men det betyder da ikke at mine børn ikke får spagetti, ris, pasta, pommes, kartofler, rugbrød – ja sågar TOASTbrød (fyyyyy) får de masser af her hjemme. Det er en smule naivt og kalde det synd for dem synes jeg – for helt ærligt så har jeg langt mere ondt af de børn der vokser op med færdiglavet, junkfood eller dårlige spisevaner generelt.

Min sport viser mine børn, at sund mad er god benzin for kroppen – jeg viser dem vejen for at det vigtigt at kroppen får både kulhydrater, proteiner og fedt. Vi snakker om hvad der er godt at spise meget af – og hvad man kun bør spise ved særlige lejligheder. Vi snakker om hvad det er vi spiser – hvor det kommer fra – hvad det bidrager med osv. osv.   I mine øjne er det nyttig viden, som forhåbentlig sikre mine børn et langt liv og en sund fremtid, med et sundt syn på kost og ernæring.

Og NEJ mine børn får ikke proteinpulver, fiskeolie og andre trænings relateret tilskud. De får en multivitamin – iøvrigt den meget u-pædagogiske vitamin der er formet og smager som en vingummibamse – sikkert fyldt med sukker – men de synes de er sjove og jeg mener ikke at en enkelt vingummibamse forvrænger deres syn på sundhed – eller gør dem til sukker junkies.

Bevægelse – og træning i det hele taget giver mig energi. Jeg vil faktisk vove den påstand at et trænings pas på en time giver mig mindst lige så meget energi som en times lur. Jeg vil bare hellere lære mine børn at det at være aktiv, giver både energi, en sund krop og bedre selvtillid.

For at vende tilbage til mine meget genereliserende påstande om mor titlen i starten af dette indlæg er min pointe blot, at jeg synes det er synd at mange kvinder mister sig selv når de får børn. Det er ikke en lov der foreskriver at 100% af ALT ens tid skal gå til barnet / børnene  – det er okay at foretage sig ting der gør DIG glad. Det behøver ikke være enten eller – eller være på bekostning af børnene. Lig din træning (eller hvilket hobby du nu måtte have) som en del af planlægningen når du planlægger din uge. Det er OKAY at lave plads til det DU synes er sjovt! Ungerne kommer kun til at mærke det som en straf eller et afsavn hvis du begynder at undskylde det eller have dårlig samvittighed over det – der er børn præcis som hunde – hvis de lugter din frygt, ja så er den gal!

Alle mødre – og fædre for den sags skyld, skal huske sig selv – tror også der er mange forhold der ville se anderledes ud hvis, især mor, fik mere alene tid / tid til sig selv. Dine børn tager ikke skade af en tur på legepladsen med onkel – eller morfar. De bliver ikke fortvivlet hvis det er barnepigen der en enkelt aften passer dem – eller au pair pigen der en gang i mellem er med til svømning – det er okay! Børn er tilpasnings dygtige i langt højere grad end vi voksne er … så DROP undskyldningerne og kom afsted til det der gør DIG glad! Den eneste forskel på før ungerne, er lidt mere planlægning.