Nederlag eller accept ?

Når hverdagen bliver presset – ungerne syge, tiden knap, motivationen lav, sygdommen i vejen – eller hvad der end måtte komme i vejen for træningen, løbeturen eller den sunde kost. ALLE kender til de perioder hvor overskuddet er lig nul – hvor man har alle intentioner om at nå det hele, på den halve tid – men ender med at kaste håndklædet i ringen halvvejs igennem.

Jeg har brugt mange år på at finde ud af hvordan jeg takler det uventede. Jeg er konkurrence menneske med en ret stor portion selv disciplin – og den person der kan skuffe mig allermest her i verden, er faktisk mig selv. Jeg er SÅ selvødelæggende og selvkritisk hvis jeg må give op på et mål eller den plan jeg havde. Det er i virkeligheden noget pjat, for alle mennesker må lave om på planerne ind i mellem (især når man har børn) – men som sagt har det taget mig mange år at acceptere når tingene ændre sig.

Det kan være de store ting – som bla. det at jeg måtte udsætte scenen til efteråret grundet job, unger, for få timer i døgnet, en travl kæreste osv.  – men også de små ting, som i morges da jeg efter 45 min måtte tage hjem fra en LORTE træning i anerkendelse af at min krop ikke er på toppen (jeg har blærebetændelse). Jeg HADER det. Jeg er i dårligt humør, jeg er sur på mig selv (og min krop) jeg jeg føler iden grad at jeg har fejlet. Det lyder måske helt tosset – men jeg elsker mine træninger og det er normalt den bedste start på dagen – når det ændres, ja så falder mit humør.

Det kan også være at jeg har aftalt en frokost med en god veninde, men i sidste øjeblik er nød til at aflyse grundet syge børn, arbejde eller noget helt andet. Jeg kan ikke fordrage at være hende der aflyser og skuffer andre – på det punkt jeg er super sippet. Hvis man har en aftale – hvad end det er med sig selv eller en anden, ja så holder man den!

Kender I det? – det handler vel i virkeligheden “bare” om at man kan se det som et nederlag (hvilket jeg gør på de dage hvor jeg ikke har overskuddet) eller man kan vælge at acceptere tingene som de er …

I dag vælger jeg at acceptere at morgen træningen var halvhjertet, dårlig og måtte slutte før tid pga. mavesmerter. Jeg nægter at lade mig gå på af det – og tager det positive sind på til resten af dagen. Så nu vil jeg give det der arbejde en over nakken! Ha en fantastisk dag der ude …

Min pointe er – hvis du misser en træning, spiser lidt sukker, drikker et glas vin, springer over en løbetur, aflyser en aftale – ja så er det nok fordi din krop, dit hoved, din tilstand, din hverdag, din timeing har haft brug for det. Tænk over det næste gang – lad værre med at slå dig selv i hovedet over alt det du ikke gjorde -eller alt det “forkerte” du gjorde – ros dig selv for det du trods alt gjorde!

.