Året der gik – ren reflektion

2015 har for mit vedkommende været et MEGET blandet år. Hvis jeg skal beskrive det med et enkelt ord må det været “Hårdt”. Hårdt på den tunge måde – men også på den fysiske, mentale, selvforskyldte og håbløse måde.

Heldigvis er kærligheden til ham jeg i år skal holde 5. nytårs aften med større end nogen sinde – og med ham ved min side kan jeg klare selv den strideste modvind.

Der er ingen i tvivl om at det alt overskyggende i 2015 blev min tur til og på scenen. Der er sket rigtig meget i 2015 (som i kan læse nedenfor) men jeg er nød til at indrømme at min drøm om en medalje til new comers og DM står meget klart. Der er så mange minder og følelser forbundet med min tur til scenen i år – og det faktum at vejen blev en lidt større udfordring (igen, læs nedenfor) end jeg havde kalkuleret med, gjorde bare at medaljen virkede endnu større – og at følelserne og det at nå målet blev forstærket mange gange.

Ser man på min insta – og de 9 mest likede billeder, er det da også tydeligt at Fitness i 2015 har fyldt RIGTIG meget ..

Der skete meget andet i 2015 end fitness .. og her er min reflektion.

Januar var kold – og hvid.

I marts tabte Caya sin første tand – og det var STORT!!

April starede fantastisk med en helt igennem skøn tur til L.A med min gode veninde Mette Lyngholm. Vi nød godt af solen på venice beach, shoppede i santa Monica, trænede i Golds gym – og spiste masser af lækker mad fra bla. Whole food. 10 dage i skønt selskab – og afstand til hverdagens trummerum.

Mickey og jeg nåede også den fede fitness messe Fibo i Tyskland – og igen i år blev vi vældig inspireret og motiveret.

I april (en uge efter jeg kom hjem fra USA) blev Oliver indlagt akut med syrechok og lå på intensiv i en uge – og var indlagt på børneafdelingen i yderligere en uge – og fik konstateret Diabetes 2. Kronisk sukkersyge. Kronisk sygdom og børn er bare to ord der ikke burde passe sammen – men det blev med et vores virkelighed og i den grad en omvæltning. Det er ufatteligt hårdt når ens barn bliver syg – og endnu hårdere er det når meldingen er at han aldrig bliver “rask”. Heldigvis er diabetes i dag en sygdom der, med den rigtige behandling og midler betyder at Oliver lever et helt alm. liv, og blot tager nogle forholds regler, sin insulin og lytter ekstra meget til sin krop. Vi har langsomt lært at leve med det, og i dag er insulin, målinger, reguleringer, regneregler, kulhydrater og blodsukker en stor del af vores hverdag.

I maj fik vi hund – verdens sødeste lille Charlie. Han har taget vores hjerter med storm. Ungerne har virkelig bundet sig til den lille trold – og indrømmet -jeg har også tabt mit hjerte. Tænk at man, så hurtigt, kan komme til at holde så meget af sådan en lille størrelse.

Vi får gået så mange ture igennem by og skov. Og det faktum at man ikke kan rende væk, eller gemme sig bag en computer, men er tvunget til at snakke sammen, har givet mange gode dybe snakke med ungerne på ene hånd.

Jeg skulle på scenen og diæten blev noget af en blandet oplevelse i år. Jeg skiftede job samme tid med diæt start – og det betød en køretur til vejle hver dag. Vores hverdag blev presset og Mickey, der også startede nyt job, hang pludselig RIGTIG meget på det hele her hjemme. Vi så hinanden 1 time meget tidligt på dagen – og igen lige inden vi sagde godnat. Hverdagen var presset til bristepunktet.

Sommeren blev både varm og hjemmelig. Vi brugte mange dage ved stranden, i parker og på legepladser. Det blev året hvor jeg introducerede mine unger for ristet skumfiduser, nutella og mariekiks (i kombination vel at mærke)

Vi var til Grøn koncert – den første koncert hvor vi alle var med … og vi havde en fantastisk dag. 10 timer i høj sol, god musik, dans og familie hygge.

Oktober kom og både New comers og DM blev en realitet – Guld og Bronze hev jeg hjem, og det var hele den tunge rejse værd. 2015 blev min debut i Bodyfitness, og jeg ved nu at det er der jeg hører hjemme. Mit hjerte banker for den sport og jeg er nød til at fortsætte med nye mål i 2016.

Oktober blevt også mdr. hvor kastaniegade huset blev solgt og vil flyttede til midtbyen, i den hyggeligste lejlighed. Vi havde et ønske om at være mere bynære, og tættere på pulsen, og det skal jeg da lige love for vi er med adresse på Banegårdspladsen. Vi minimerede vores udgifter og ryddet op i både ting og sind.

I September brækkede Oliver armen. Egentlig utroligt at det skulle blive hans første brud nogen sinde, da han er en dreng der altid har stået mere på hovedet – og hoppet trampolin og gået til springgymnastik siden han lærte at gå. Et forkert hop til Trampolin endte med en arm i gips. (jep knægten har haft et lidt hårdt år!!)

Ungerne skiftede skole og børnehave i November – igen en blandet oplevelse, men det blev hurtigt en rigtig positiv oplevelse og vores hverdag er i den grad blevet optimeret. Vi har fået mere tid sammen i det daglige, og lejligheden har allerede nu givet mange kulturelle oplevelser – og vi er alle kommet tættere på byen, Århus.

I December skulle Caya gå Lucia i børnehaven – noget hun har glædet sig til i flere år. Når man går Lucia betyder det at man er blandt de ældste i børnehaven – og at man snart skal i skole. Det var en helt igennem stolt Caya der sammen med bedste veninden gik og sang den smukkeste lucia jeg nogen sinde har hørt. (og ja mor tudet af stolthed) TÆNK at min  baby Caya er blevet en stor selvstændig pige, der om 2 mdr. bliver 6 år og til sommer starter i skole!!

Julen blev en voksen jul – mine børn skulle i år holde jul med deres far. Han havde inviteret dem med til Østrig julen over og pigerne skulle på ski for første gang. Oliver er en garvet skiløber – og pigerne blev ualmindelig seje på bare en uge.

Det betød at Mickey og jeg, sammen med mine søskende og bonus søskende, holdte en rigtig voksen jul hos min far og hans Kirsten. Mads (bonus bror) der er kok i københavn lavede 3 gourmet retter med et strejf af jul .- Det var ikke decideret julemad, men det var 200% gennemført og det smagte vidunderligt.

I aften har vi ungerne og vi har købt ind til en rigtig børneaften-. Der er drinks i alle farver – hatte, flag, guirlander, sjove sugerør, bordbomber, fyrværkeri og masser af chips og andre nips ting. Når klokken bliver spise tid og lange Grethe har talt, tager vi ud og spiser 3 retters menu på restaurant. Kl. 24 er vi i vores lejlighed med udsigt over byen og glæder os til at nyde et festligt fyrværkeri og klar til at skåle det nye år velkommen …

Ha en fantastisk aften der ude – pas på jer selv og hinanden.

Jeg glæder mig ualmindeligt meget til 2016 og ved at det bliver VORES år …