Hvad FANDEN laver jeg?

Hold nu k… der har været stille jer på bloggen. Har jo nærmest ikke opdateret jer i 100 år! Hvad fanden laver jeg??

Ved snart ikke hvor jeg skal starte. Februar er fløjet forbi mig med lynets hast, og jeg har arbejdet nærmest i døgndrift. Mit nye arbejde er super spændende og jeg er virkelig glad for det – men det tager også 12 timer af mit døgn pt.

Alle ved at det er DØD hårdt at skifte arbejde – og mentalt trættende. Nye systemer – nye mennesker – nye rutiner og man ved intet om noget! Jeg startede hos Berlingske media den 5 jan – og her 2 mdr senere er jeg endelig ved at have styr på det meste. Det er super udfordrende arbejde – og jeg er kommet ind i et team der er helt fantastisk. Jeg sidder i Århus og arbejder, men er i kbh 1-2 gange om ugen. Det betyder lange arbejdsdage (mange dage fra 08-20) – og i feb. har jeg været på 2 hele weekend messer – og næste weekend står igen på messe.

Dertil kommer at Mickey også arbejder i nærheden af 50 timer om ugen pt. – og  3 unger der skal til sport – have legeaftaler, madpakker, madlavning, vasketøj, en hund der skal passes og plejes – og nå ja en pre-teen søn med diabetes der i den grad har nogle humørsvingninger for tiden.

I slutningen af Januar satte vi os ned og kiggede hinanden (Mickey og jeg) dybt i øjnene. Jeg var netop startet på konkurrence diæt – havde 2 trænings pas om dagen (oven i alt det ovenstående) og det eneste tidspunkt vi så hinanden var 5 min inden vi lukkede øjnene og så den halv stresset time om morgenen inden vi skulle ud af døren. Jeg kunne mærke væskeophobninger, mavekramper – og begyndende stress symptomer som manglende korttids hukommelse (kunne gå ud i køkkenet, åbne køleskabet og ikke ane hvad jeg var gået der ud efter!!) – med andre ord, det var uholdbart.

Dertil kom at jeg for første gang i 3 år kunne mærke at træningen blev til en stress faktor – dvs. jeg skulle tage mig alvorligt sammen til at komme afsted. Det var pludselig blevet en pligt – og ikke en lyst. Jeg har altid sagt at træning skal være sjovt – og fordi man synes det er fedt – det er det jeg siger til mine klienter – og det er det jeg selv mener 100%. Hvis ikke ens træning er en nydelse (eller i hvert fald noget man synes er fedt) skal man gøre noget for at finde lystet og glæden ved træningen frem igen. For mit vedkommende fik det den konsekvens, at vi blev enige om at jeg dropper Danish open der afholdes i påsken.

Man kan ikke arbejde som en hest – have tre børn og 2 daglige træninger på få kulhydrater og med lavt kalorie indtag. Måske kunne jeg godt have stået det igennem, men så tror jeg mit forhold var røget i alvorlig uføre – det var gået ud over mine børn – og mit arbejde. Jeg er typen der gør tingene 120% eller også gør jeg dem ikke. Jeg vil ikke stå på en scene i en semi god form – jeg vil levere den bedst mulige pakke … punktum.

SÅ jeg gik tilbage på alm. diæt – fik mere mad – og fandt langsomt tilbage til den gode træning (og havde ikke dårlig samvittighed hvis jeg glippede en enkelt træning). Det var en PISSE svær beslutning – men helt ærligt, fitness konkurrencer er der nok af – der masser af muligheder for at komme på den scene i fremtiden – og lige nu er mit fokus Arbejde og familie – og ikke mindst den gode sunde tilgang til træningen.

Jeg har brugt 3 uger på at acceptere det oven i hovedet – for jeg synes det er stramt og jeg er DØD ked af at jeg ikke skal på den scene om 3 uger. MEN jeg er også helt rolig og lettet inden i. Jeg har det SÅ godt lige nu. Kroppen står total stille (læs: formen er uændret) jeg nyder mine træningspas – tager den mængde cardio jeg har lyst (og tid) til – og nyder i det hele taget bare tilværelsen.

Jeg spiser fornuftigt – men kan også godt tage ud og spise med mine kollegaer – får lidt lækkert i weekenderne med ungerne og har sågar nydt et glas hvidvin på messen med manden.

Skal jeg på scenen igen – YES! det er der slet ingen tvivl om. Men jeg er nød til at have hovedet oven vande på jobbet først. Jeg skal finde min rytme og have ro på hjemmefronten – og så har jeg nogle spændende planer som jeg glæder mig til at fortælle jer om.

Status er altså -. jeg er total overskuds Mette, der nyder livet med mand og familie – og endelig har jeg fået et arbejde som jeg bare elsker at stå op til hver eneste morgen. Der er masser af udviklings potentiale og jeg styrer direkte mod de mål jeg har sat mig.

Jeg lover jer at jeg er tilbage på bloggen for fuld hammer – og nu ved I lidt om hvorfor jeg har været så fraværende … mangler simpelthen en 8-10 timer i døgnet.